Energimærkning

I modsætning til en tilstandsrapport, er energimærkning af en beboelsesejendom et lovkrav. Dog med visse undtagelser (se nedenfor).

Energimærkningsordningen har været under hyppig forandring med skiftende kravspecifikationer, samt ændringer i mærkningen. Det er derfor ikke muligt at sammenligne to energimærker på det samme hus, der er foretaget med nogle års mellemrum.  (i dag har et energimærke en gyldighed på op til  7 og 10 år).

Efter den nye ordning behøver nyere ejendomme under 25 år, ikke længere en byggeteknisk gennemgang for at få energimærke, men kan nøjes med et forenklet energimærke (automatmærke), hvori det fremgår, at ejeren indestår for der ikke er sket bygningsændringer, som forringer bygningens energimæssige ydeevne. Endvidere bortfalder kravet til energimærkning af sommerhuse, samt for bygninger under 60 m2.

Pr 1 . maj i 2011, er der sat krav til, at en energikonsulent virksomhed skal være certificeret for at kunne udføre et gyldigt energimærke. Mange energikonsulenter har ligesom jeg, valgt at stoppe fra denne dato, da omkostninger og udbyttet af en certificeringsordning ikke står mål med hinanden.

Certificeringsordningen  betyder blot at der opsættes en række krav til nogle arbejdsgange og rutiner, primært af kontormæssig karakter. Hvilket nødvendigvis ikke føre til en bedre kvalitet af mærket, da en certificering næppe kan føre til, at den enkelte konsulent bliver bedre iagttagende, eller får bedre forståelse for håndteringen af de efterhånden meget komplekse regelsæt for udarbejdelse af energimærket. Certificeringsordningen kan derfor være en falsk illusion om at kvaliteten af energimærkerne højnes. 

Nærmere om energimærkningsordningen kan læses på energistyrelsens hjemmeside:
www.ens.dk
 
HEINER Bygningsrådgivning. ApS | 4200 Slagelse |mail: sven@heiner.dk | Tlf.: 40321734