Teknisk revision


Pr. 1. maj 2006 indgik Sven Heiner en 4 årig kontraktperiode i samarbejde med Dansk Energi Management A/S en aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen, samt Energistyrelsen om at udføre ”Teknisk Revision” af henholdsvis tilstandsrapporter udført under Huseftersynsordningen og af energimærkninger under Energimærkningsordningen for mindre ejendomme. Det vil sige der udføres kontrol af udførte rapporter foretaget af øvrige konsulenter.

Efter 1. maj 2006 udfører HEINER Bygningsrådgivning ApS  v/Sven Heiner derfor ikke længere selv tilstandsrapporter og energimærkninger.

Pr. 1. maj 2010 er kontraktforholdet med energistyrelsen udløbet. Kontraktforhold om udførelse af Teknisk Revision af tilstandsrapporter på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen, er nu udløbet med udgangen af 2010.
 

Pr. 1. januar 2011 blev Ankenævnet for Huseftersynsordningen og Teknisk revision lagt sammen under et nyt Disciplinær- og Klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige. Sven Heiner er blevet tilknyttet dette nævn som skønsmand og teknisk revisor.

 

Pr. 1. april 2015 er der indgået en ny 4 årig kontrakt med Disciplinær- og Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, med virke som teknisk revisor og skønsmand ved klagesagsbehandling.

 


Der tales ofte om at mange tilstandsrapporter er behæftet med fejl. Dette er dog en sandhed med modifikationer, idet erfaringen viser, at to forskellige bygningssagkyndige ofte har forskellige holdninger til hvad der skal registreres og hvordan det skal beskrives. Et resultat der kan være præget af forskellige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrunde. Der forekommer derfor ofte tilstandsrapporter på samme hus, som kan udvise både store og mindre forskelle, uden der derved kan tales om decideret fejlagtige rapporter. Men som blot giver udtryk for den enkelte konsulents holdning til hvad han ønsker at præsentere i en rapport. Selv om forskellige rapporter på samme hus afviger fra hinanden, kan de ofte vise sig, at falde indenfor de rammer Huseftersynsordningen har afsat for en ”retvisende” rapport.

 

HEINER Bygningsrådgivning. ApS | 4200 Slagelse |mail: sven@heiner.dk | Tlf.: 40321734